Honoré de Balzac 
Tabte illusioner 

Den charmerende unge digterspire Lucien Chardon er både fattig og naiv. Men han er også meget ambitiøs, og det lykkes ham at finde en beskytterinde i den fascinerende gifte kvinde madame de Bargeton. Da han ikke formår at skabe et navn i sin hjemby, flygter han med madame de Bargeton til Paris, hvor han søger at få indpas byens glamourøse beau monde. Men Lucien er kommet ind i en verden, der er langt farligere, end han aner. Den parisiske overklasse, der færdes hjemmevant i salonerne og selskabslivet, konspirerer for at holde ham ude af deres rækker, og Lucien må til sidst sande, at hvor han end færdes, så tæller talent intet over for penge, intriger og skrupelløshed.

Про автора

Honoré de Balzac (20. maj 1799 – 18. august 1850) var en fransk forfatter af romaner og noveller. Han er en vigtig repræsentant for den første store generation af franske romanforfattere sammen med Victor Hugo, Prosper Mérimée, Alexandre Dumas den ældre, Stendhal og George Sand.

Mange af Balzacs historier er samlet i den helhed, han kaldte La Comédie humaine (Den menneskelige komedie). En titel inspireret af Dantes Den guddommelige komedie. Han skildrer det franske samfund og den klassekamp, der foregik i det i de første fire årtier af 1800-tallet. En klassekamp mellem adelen, hvis magt var for nedadgående og borgerstanden, hvis magt var for opadgående. Endvidere skildres kunstnerne og intellektuelle uden for selskabet og masserne, der er baggrund for fortællingerne.

Centralt i fortællingerne står finansmanden, og omdrejningspunktet er penge. La Comédie humaine kan både opfattes som et netværk af romaner og som ét eneste romanværk, der skildrer hele det franske samfund. Personerne dukker ofte op i flere forskellige romaner.

Balzacs værker stod på Index librorum prohibitorum, den romerskkatolske kirkes liste over forbudte bøger, som følge af hans meget realistiske skildringer af præster og promiskuitet.